A little something to watch..
For more – go visit this one.
A little something to watch..
For more – go visit this one.
Santiago Sierra, 250 cm Line Tattooed on 6 paid people. December 1999.
“Six unemployed young men from Old Havana were hired for 30 dollars in exchange for being tattoed”.
Sierra’s mest kendte værker omfatter oftest leje af arbejdere til udførelse af simple opgaver. Disse værker er tiltænkt at belyse karakteren af arbejderen i det kapitalistiske samfund og hvordan arbejderen sælger sin fysiske arbejdskraft og dermed sin krop samt politiske spørgsmål i forhold til indvandring og indvandre-fattigdom i kapitalistiske samfund. Sierra opnår dette gennem en række forskellige teknikker som udgør disse temaer samt sætter spørgsmålstegn ved kunstinstitutionen. F.eks. har Sierra da også betalt en mand for at bo bag en mur i 15 dage.. (!?!)
Lær Sierra bedre at kende her og her.
Espacido Aglutinador. Havana, Cuba. December 1999.
Franske The Shoes har i den grad gjort hvad de kunne for at sætte de mest interessante rammer for bandets nyeste video; Time To Dance. Her instruere nemlig talentfulde Daniel Wolfeen 8:35 minutters episk kort film af en video med hollywood stjerne Jake Gyllenhaal i hovedrollen som en yderst voldelig psykopat on a killing spree. Derudover er videoen produceret af Somesuch & Co., se den her:
Weekenden er slut og så alligevel ikke.. Ihvertfald synes Matthias Zimmermann og tracket “Luther” at forlænge den for mig en smule. Den unge taletfulde tysker er den første af slagsen der signer med parisiske Sound Pellegrino, det relativt unge men succesfulde pladeselskab stiftet af Teki Latex og Dj Orgasmic fra det ligeledes succesfulde og legendariske hiphop gruppe TTC.
Billede: Teki Latex, (Sound Pellegrino co-founder) som jeg for et stykke tid siden mødte foran Colette shoppen i Paris. Her fortalte han mig om sit forhold til København, at han var kæmpe Soulland fan (jakken) og at han havde en plan om at score Medina…
“Luther” er fra 4 tracks ep’en Isla Dub, og er et sublimt virvar af trommer, percussions, synths og sceniske naturlyde. Jeg har det ganske vildt over det, og synes i lige skal gøre jer selv den tjeneste at skrue op, nyde “Luther” teaseren og kickstarte jeres mandag med denne electro jungle bombe.
Er du derudover til lidt pudsige 70er-80er klip i fast cut stil er teaser videoen også et kig værd. Her har det kreative fælleskab Ill-Studio klippet og tilpasset sangens visuelle identitet i perfekt sync til trackets beats, synths og strings. Se den her:
Eksperimenterende Natten fra Stockholm skaber som de selv beskriver det “vemodig ambient och dansant psykonautdisko komponerad i ett bergrum i midsommarkransen”, og selvom mine svensk kundskaber ikke er helt i top synes jeg alligevel at kunne genkende noget af den melankolske sensommer stemning fra beskrivelsen i Nattens første video; Hatet. Se selv her: Director – Marcus Askelof
Editor – Anaïde Chirinian
Color grading – Pär Alster
Dancer -Serena Mon De Vienne
Actor – Nasir Tedros
Hatet er fra Ep’en Psykonauten som i første omgang desværre kun udgivet i begrænsede 40 eksemplarer, men hvis du ligesom mig er blevet lidt interesseret kan du høre mere til Natten her, hvor de ved brug af bl.a. trompet, basguitar, synthesizer og tunge beats skaber deres helt egen hypnotiserende psykonautdisko.


Úlfur der til daglig er bassist for ligeledes islandske Jonsi har lavet et rigtig spændende elektronisk solo projekt, og kombineret med Máni M. Sigfússons fantastiske visuelle talent har de sammen skabt en video i absolut særklasse.
Úlfur – Black Shore
Album – White Mountain
Kimi Records, 2012
Directed By Máni M. Sigfússon
Engelsk/ Sri Lankanske Mathangi “Maya” Arulpragasam, bedre kendt som M.I.A., har nok engang teamet op med Romain Gavras, den fransk filminstruktør. Romain Gavras er en af vores absolut ynglings, hvilket han sikkert er for rigtige mange takket være bl.a. videoerne; Justice – Stress, Dj Mehdi – Signatune og M.I.A. – Born Free. Sidstnævnte var første gang M.I.A og Gavras arbejdede sammen og resultatet af en yderst kontroversiel ni minutters video præsenterende et folkemord på rødhårede mennesker (!?!). En video inspireret og relateret til drab på tamilske mænd begået af den Sri Lankanske hær. Videoens skildring af militær magt, vold og brutalitet blev naturligvis mødt med en hel del polemik og en ganske positiv modtagelse, men alligevel også med et forbud fra YouTube i USA og England. Senere rangerede NME dog sangen den ellevte bedste frigivelse i 2010 og placerede yderligere videoen nummer tretten på 2011 listen over de ”100 Top Greatest Music Videos Ever Made“. Tydeligt inspireret at det rødhårede voldelige univers lavede Gavras efterfølgende spillefilmen Notre Jour Viendra (Our Day Will Come) som vi helt klart også kan anbefale. Se traileren til den her.
Danja produceret Bad Girls stammer fra ”Vicki Leekx” mixtapet, og er blevet finpudset og gjort til førstesinglen fra M.I.A.s kommende fjerde studie album. Videoen er knap så kontroversiel, dramaturgisk og filmisk som Born Free, og er klart mere MTV video venlig på alle planer. Tilgengæld er den ganske underholdende og en sand visuel bombe af vanvittig marrokansk drifting, skræmmende drifting stunt-posing af en meget modig M.I.A., pistoler, gummi brændende Alfa Romeos, jalabas og pudsige dansetrin. En underlig men stensikker opskrift på en endnu dødshypet video fra M.I.A. og Romain Gavrais. Hvis du ikke allerede har set den så se den her:
Manilla i Fillipinerne er et af jordens mest overbefolkede steder på jorden, hvilket Navotas Cemetery bevidner. På kirkegården, mellem og over de døde, bor nemlig over 2000 familier.
Stefan Werc har med helt utrolige billeder lavet en film om livet på Navotas Cemetery - Above and Belove, stedet hvor børn fødes og døde begraves det samme sted.

By Bjorg / Direction Matias & Mathias / Hair & Make Up Tina Kristoffersen / Actors Maja & Julie / Music Gradualekór Langholtkirkju (Jón Stefánsson)
»Heresy« – En yderst interessant kort film af Matias & Mathias for den nye Bjørg Jewellery 2012 kollektion. Se filmen ovenover og hele kollektionen her.
19-årige Michele Ducci og 22-årige Degli Angioli danner til sammen den italienske duo M+A. En duo der i mine ører musikalsk bevæger sig i det elektroniske indie pop hjørne. Spørger man dem selv derimod betegner de i højere grad deres musik som kunst og forklarer; “We provide forms, and who listens, creates content. The songs doesn’t end with us, and becomes itself a base of departure and not of arrival”. Og beskriver endvidere sig selv som “two people moving forward parallel to one another, though with countless meeting points.” Det lyder jo rigtig fint og hvad der er kunst for den ene er muligvis blot musik for den anden, hvilket lige præcis er det der gør kunst så interessant og subjektivt. Kunst eller ej, så er sangen og videoen ovenover i hvertfald rigtig fin, simpel og kompleks på samme tid, og den klonede rytmisk bevægende pige fangede og hypnotiserede mig i samtlige små fire minutter.

Straight outta Cape Town – Hva sker der når tre kunstnere kalder sig selv Ninja, Yo-Landi Vi$$er og DJ Hi-Tek?
Die Antwoord var specielt hyped under sidste års Roskilde festival hvor det var så godt som umuligt at trænge ind til Cosmopol teltet for bar svedige menneskekroppe og den karismatiske tis-støv der strøg til vejrs. Ikke desto mindre var det et must see, og det var svært ikke at leve sig ind i den sydafrikanske tåge.
Dette er første udspil til den kommende plade TEN$ION.
Intro videoen FAGGOT er rent ud sagt corny og det er svært ikke at begynde at tænke på Vanilla Ice eller Snow når man ser håret og hører accenten på Ninja’en som han jo kalder sig selv. De var nok ikke klar over hvor voldtaget og overeksponeret ordet “ninja” er i lille København og resten af verdenen… Han er jo ikke en skid ninja!!?
Ikke destro mindre må man gi’ manden og hans gruppe lidt kredit for at repræsentere en anderledes dimension af hip hop – South African style, som trods alt kan spores i steminingen og sproget. Så, Fuck all y’all? Undtagen bøsser åbenbart.
I dag er det præcis 50 år siden at ukrainsk fødte Eleanora Derenkowsky, bedre kendt som Maya Deren, døde. Nemlig den 13 oktober 1961 og da Maya Deren gennem et stykke tid har inspireret mig tænkte jeg at det i den forbindelse var på sin plads at dele lidt ud af hendes eftermæle.
Maya Deren kan betegnes som et symbol på dét mange unge (i høj grad hipstere) i dag stræber efter at være; et multi-kulturelt kreativt væsen med en fod inde for alle kulturens faner, kompetence begrundet eller ej. I Maya Derens tilfælde var kompentece grundlaget aldrig nogensinde til diskusion. Maya Deren var filmskaber, koreograf, danser, poet, forfatter og fotograf og fra begyndelsen af 1940 og indtil sin død fremkaldte og eksemplificerede Maya Deren den amerikanske avant-garde bevægelse stort set egenhændigt. Op gennem 40-50erne lancerede Deren en kampagne rettet mod Hollywood og dets kunstneriske, politiske og økonomiske monopol på amerikansk film. Hun udtalte bl.a.: “Jeg laver mine billeder, for hvad Hollywood bruger på læbestift,” og mente Hollywood var en hindring for definitionen og udviklingen af film som kunstart, og satte derfor sig selv i opposition til filmindustrien og Hollywoods metoder. Hendes første film Meshes Of The Afternoon fra 1943 slog i den grad tonen an. Filmen lavede hun sammen med sin første mand Alexandr Hackenshmied med et beskedent 16 mm Bolex kamera hun havde erhvervet sig gennem pengene fra sin fars arv. Meshes Of The Afternoon er anerkendt som en skelsættende amerikansk avantgarde-film, og var oprindeligt en stumfilm uden dialog, men er senere tilsat musik komponeret af Maya Derens tredje mand Teiji Itō i 1952. Se hele filmen her:
Det her det er godt. Rigtig godt.
Vi har nævnt Kourtrajme tidligere, men de her drenge er simpelthen for åndsvagt dygtige til ikke at nævne igen. Videoen bliver sikkert dobbelt så fed hvis du kan fransk. Men indtil da vil jeg gætte mig frem til hvad legen (3:30) handler om, og tænke på det næste gang jeg sidder pakket i sofaen med venner mens jeg forlanger respekt!
Dengang det var sommer gav Björk igen lyd fra sig. Crystalline røg i omløb på nettet mens København lå under vand.
Crystalline er første single til albummet fans har måttet vente 4 år på, Biophilia.
Björk har altid været utrolig dygtig til at vælge sine samarbejdspartnere med omhu. Videoen bærer stærkt præg af instruktøren, the awesome french, Michel Gondry. 2:55 min – nummeret byder på lidt happy mayham. Please enjoy!
September 1996 sendte en sørgelig fanatiker en brevbombe mod Björks hjemmeadresse. Politiet fandt efterfølgende Ricardo López død i sit hjem med 18 timers videooptagelser der viser tiden inden han vælger at skyde hovedet af sig selv. Björk har senere kortfattet udtalt at det har påvirket hende dybt og har medvirket at hun ikke længere bærer det cute-image hun havde i begyndelsen af karrieren. Se dokumentaren The Video Diary of Ricardo Lopez der iøvrigt er dansk produceret.
Net-teaser til Souleyman studiet hvor der arbejdes på Crystalline remixudgaven:
Gaddafi har ikke noget på ham her. Omar Souleyman skulle være Syriens absolutte største popstjerne. Armbånds-bling, shades, silkeskjorter, damer, ild-spyttende kameler, you name it! Og hvem skulle egentlig sætte spørgmålstegn ved dét når man har så kølig en swag.
Safavidiske qizilbāsh-soldater bar fra slutningen af 1400-tallet den karakteristiske røde hovedbeklædning.
September 2010 afholdte Souleyman koncert i Blågårds Kirken.
Crystalline – Omar Souleyman Remix
Noah Benjamin Lennox med kunstnernavnet Panda Bear er en del af det eksperimenterende og psykedeliske band Animal Collective, sammen med bl.a. Avey Tare. Før Animal Collective lavede Panda Bear musik i eget navn, og det er han med albumet Tomboy begyndt på igen. Surfers Hymn er første singlen derfra.
Freitag F48 Hazzard Backpack: Interessant formidling af et uinteressant produkt.
Sasha Grey hedder i virkeligheden Marina Ann Hantzis.
Dagen efter hun blev 18 år tog hun til LA med drømmen om at blive pornoskuespiller. Det varede ikke længe før at hun var ’voksen’ industriens nye stortallent, og kort tid efter rev hun da også en lang række AVN priser, heriblandt 2 x Best Oral Sex.. Adult Video News er også kendt som pornoens Oscars.
Sasha blev udråbt til branchens nye Jenna Jameson, og der blev lagt store planer for den unge pige med den lovende og gloværdige karriere i sigte.
Hun pensionerede imidlertid pornoen og har i en alder af 23 år valgt at sætte fokus på skuespil-, musik- og modelkarrieren.
Kunstneren Richard Phillips:
“Med mit film portræt af Sasha Grey, ønskede jeg at fokusere på hendes udtryksfulde og psykologiske omdannelse til filmskuespiller, adskilt fra de konnotationer, der har forbundet Sasha med hendes tidligere karriere som performancekunstner, arbejdende i voksen-film industrien.”
På mange måder en meget interessant karriere udvikling og måske endda meget sigende for nutidens kendte, reality-stjerner og pop-up kendisser.