Weekenden er slut og så alligevel ikke.. Ihvertfald synes Matthias Zimmermann og tracket “Luther” at forlænge den for mig en smule. Den unge taletfulde tysker er den første af slagsen der signer med parisiske Sound Pellegrino, det relativt unge men succesfulde pladeselskab stiftet af Teki Latex og Dj Orgasmic fra det ligeledes succesfulde og legendariske hiphop gruppe TTC.

Billede: Teki Latex, (Sound Pellegrino co-founder) som jeg for et stykke tid siden mødte foran Colette shoppen i Paris. Her fortalte han mig om sit forhold til København, at han var kæmpe Soulland fan (jakken) og at han havde en plan om at score Medina…

“Luther” er fra 4 tracks ep’en Isla Dub, og er et sublimt virvar af trommer, percussions, synths og sceniske naturlyde. Jeg har det ganske vildt over det, og synes i lige skal gøre jer selv den tjeneste at skrue op, nyde “Luther” teaseren og kickstarte jeres mandag med denne electro jungle bombe.

Er du derudover til lidt pudsige 70er-80er klip i fast cut stil er teaser videoen også et kig værd. Her har det kreative fælleskab Ill-Studio klippet og tilpasset sangens visuelle identitet i perfekt sync til trackets beats, synths og strings. Se den her: