I dag er det præcis 50 år siden at ukrainsk fødte Eleanora Derenkowsky, bedre kendt som Maya Deren, døde. Nemlig den 13 oktober 1961 og da Maya Deren gennem et stykke tid har inspireret mig tænkte jeg at det i den forbindelse var på sin plads at dele lidt ud af hendes eftermæle.

Maya Deren kan betegnes som et symbol på dét mange unge (i høj grad hipstere) i dag stræber efter at være; et multi-kulturelt kreativt væsen med en fod inde for alle kulturens faner, kompetence begrundet eller ej. I Maya Derens tilfælde var kompentece grundlaget aldrig nogensinde til diskusion. Maya Deren var filmskaber, koreograf, danser, poet, forfatter og fotograf og fra begyndelsen af 1940 og indtil sin død fremkaldte og eksemplificerede Maya Deren den amerikanske avant-garde bevægelse stort set egenhændigt. Op gennem 40-50erne lancerede Deren en kampagne rettet mod Hollywood og dets kunstneriske, politiske og økonomiske monopol på amerikansk film. Hun udtalte bl.a.: “Jeg laver mine billeder, for hvad Hollywood bruger på læbestift,” og mente Hollywood var en hindring for definitionen og udviklingen af film som kunstart, og satte derfor sig selv i opposition til filmindustrien og Hollywoods metoder. Hendes første film Meshes Of The Afternoon fra 1943 slog i den grad tonen an. Filmen lavede hun sammen med sin første mand Alexandr Hackenshmied med et beskedent 16 mm Bolex kamera hun havde erhvervet sig gennem pengene fra sin fars arv. Meshes Of The Afternoon er anerkendt som en skelsættende amerikansk avantgarde-film, og var oprindeligt en stumfilm uden dialog, men er senere tilsat musik komponeret af Maya Derens tredje mand Teiji Itō i 1952. Se hele filmen her: